En henvisning er en bekræftelse på at en patient er berettiget til at søge hjælp hos en specialist som fx en psykiater.
Ved tegn på en begyndende efterfødselsreaktion kan lægen, alt efter efterfødselsreaktionens alvorlighed, selv opstarte behandling med f.eks. antidepressiv medicin, men kan også henvise til yderligere udredning og behandling hos psykolog, psykiater eller til et familieambulatorie. Ofte vil egen almen praktiserende læge under kvindens graviditet spørge ind til mulige risikofaktorer for efterfødselsreaktioner som f.eks. tidligere psykiske lidelser hos kvinden eller i familien.
Omkring to måneder efter fødslen vil sundhedsplejersken til et rutinebesøg undersøge om forældrene har symptomer på en fødselsdepression. Dette gøres ved hjælp af et spørgeskema, der blandt andet vurderer nedtrykthed, manglende energi og overskud, nedsat interesse og lyst. Spørgeskemaet hedder Edinburgh Postnatal Depression Score (EPDS) og er et værktøj, der anvendes i mange lande.
Den praktiserende læge vil ligeledes ofte spørge ind til kvindens generelle tilstand omtrent to måneder efter fødslen og herefter vurdere, om det er nødvendigt at henvise til en privatpraktiserende psykolog eller et kommunalt tilbud om psykologhjælp. Blandt familier der vurderes som særligt sårbare, vil der også i graviditeten være fokus på opsporing af symptomer på blandt andet depression og angst.
Referencer:
Sundhedsstyrelsen. (2023). Fakta om fødselsdepression. [Faktaark].
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Foedselsdepression/INFOARK_FOEDSELSDEPRESSION.ashx
Rambøll Management Consulting. (2021). Kortlægning af eksisterende indsatser vedr. tidlig opsporing og behandling af fødselsdepressioner. [Rapport]. LINK
Louise Fruerhøj, stud.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab)