NADA (National Acupuncture Dextoxification Association) er en non-verbal metode med fokus på recovery, empowerment og personlig udvikling.
NADA bør ses som et supplement til andre metoder som fx samtaleterapi, medicinsk behandling, coaching, TRE, mindfulness, m.m., da NADA kan øge udbyttet af andre behandlingsformer.
NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, fokus, bedre kognitive funktioner, bedre håndtering af svære følelser, herunder stress, vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst, m.m.
NADA kan dog også anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, belastnings- og efterfødselsreaktioner, abstinenser, angst eller søvnproblemer.
NADA stimulerer fem akupunkturpunkter i begge ører over 45 minutter med standardnåle i rolige omgivelser. Det er vigtigt, at man kan sidde uforstyrret med nålene under forløbet. NADA er oprindeligt udviklet som en gruppebehandling, hvilket også giver de bedste resultater.
NADA er tænkt som støtte i et psykosocialt recovery-forløb som regel af længere varighed.
Joan Rhod, certificeret NADA-behandler