Socialrådgiverens opgave er at udøve råd og vejledning samt iværksætte den rette foranstaltning for barnet og familien. Dette kan eksempelvis være visitering til psykolog, psykiatri, familiebehandling, ekstra sundhedsplejebesøg, kontaktpersonsordning, m.m.
Du kan komme i kontakt med en socialrådgiver enten ved selv at henvende dig til din kommunes Børne- og Familierådgivning eller via en faglig underretning. En faglig underretning betyder, at en fagperson underretter dit barn til de sociale myndigheder.
Såfremt dette er tilfældet, vil I som forældre blive indkaldt til en partshøringssamtale hos en socialrådgiver, hvor jeres situation som familie vil blive drøftet. Herfra vil man undersøge og afdække behovet for eventuelt fremadrettet hjælp og støtte.
I nogle kommuner findes der specifikke tilbud til forældre med efterfødselsreaktioner. Her vil socialrådgiverens funktion blandt andet være at visitere til sådan et tilbud.
Katja Kongstad Olsen, socialrådgiver